Om Hjortekilen
Lidt om Hjortekilens historie
Hjortekilen er en bymæssig bebyggelse bestående af én- og to-familieshuse i 1-2 etager, der omslutter et gårdrum. Bebyggelsen er udformet, så hver enkelt bolig markerer sig i facaden som en selvstændig enhed.
Mellem gade og gårdrum er der åbninger i husrækken. Fra disse åbninger er der adgang til boligerne, dels direkte fra terræn til lejlighederne i stueplan, dels via en trappe med åben repos til boligerne på 1. sal.
Mod syd og vest er der store og åbne vindues-partier suppleret med altaner, mens facaderne mod nord og øst er mere lukkede med mindre vinduer.
Boligerne fordeler sig med otte 2-rums boliger på 62 kvm og atten 3-rums boliger på 80 til 100 kvm.
Gårdhaven er et skulpturhaverum udformet af kunstneren Torben Thim.